Få succes med implementering

gå fra ord til handling
Når strategien, planen eller politikken er besluttet, så kommer det store arbejde for dig som leder. Du skal få din organisation til at gå fra ord til handling, og her kan jeg hjælpe dig.

Mine ydelser

Du får rådgivning/sparring til

Uden en fælles forståelse af hvor vi skal hen, når vi ikke langt. Der skal skabes processer, som bidrager til et bredt ejerskab. Når strategierne er besluttet, skal de ud og gå, og det kræver involvering af den samlede organisation. Det kommer ikke af sig selv, hvis I vil  ’implementere i bund’, det skal orkestreres fra starten. Jeg kan hjælpe jer med at kommer godt fra start og tingene tilrettelagt, så ‘det nye’ bliver til virkkelighed. Giv mig et kald på 40242002 og lad os tage en uformel snak om dine tanker.

Når I skal i gang med noget nyt, kommer I bedst i mål med involvering af medarbejdere, kunder og øvrige interessenter. Og den involvering skal ske både før, under og efter. Måske skal I også lave nye traditioner, nye arbejdsgange osv.. så der skabes ændringer i den daglige arbejdskultur blandt medarbejdere og samarbejdspartnere. Lad os tage en uformel snak og se om jeg kan bidrage med en eller to ideer.

Som leder har du brug for nye perspektiver, ideer til handlinger, eller få brudt strategien ned til konkrete mål, som engagerer og vækker medarbejdernes handlekraft. Eller du har måske brug for at få testet af dine tanker om de næste skridt for din organisation eller din egen karriere? Som leder er du ofte meget alene og her kan du bruge mig som sparringspartner. Sammen sætter vi system i dine overvejelser, får udfoldet de forskellige muligheder og får prioriteret hvad der er det vigtigste på den korte og den lidt længere bane – alt sammen tilpasset dine styrker og udviklingspunkter og din organisations behov. Lad os tage en uformel snak, så du kan fornemme om der er et match.

I skal kunne løfte i flok, hvis I skal lykkes. Behovet for udvikling af det nære ledelsesteam opstår, når vi skal gennemføres nye tiltag, eller der er nye ledere på holdet eller måske bare fordi I har behov for at skabe det fælles billede af fremtiden og opgaverne. Eller måske skal en stor ledergruppe gennemføre opgaver eller forandringer, som de ikke er vant til? Ring og lad mig høre om jeg kan hjælpe jer.

Min tilgang
til ledelse

Tillid og troværdighed opbygges
og mistes i vores daglige ledelsespraksis

Gør hvad du siger

Handlinger taler højere end ord. Vores ord i tale og skrift drukner i informationshavet, men dine handlinger bliver husket på godt og ondt

Sig hvad du gør

Sæt lyd til dine mellemregninger, forklar og involver. Også til de overvejelser, som gjorde at du fravalgte noget eller det du er usikker på eller endnu mangler svar på

Omtanke skaber frihed

En realistisk analyse af nu-situation skaber rum til improvisation, frihed til at gå omveje og et robust overblik er en stærk ballast, når ’stormene sætter ind’

Alene kan du intet

Du kan sætte rammerne og retningen, men uden en stærk koalition og en bred involvering af medarbejdere, samarbejdspartnere osv. når du ikke dine eller organisationens mål

Kontakt